Ombytning af tilholder i postkassecylinderAnsvarsfraskrivelse: Vær opmærksom på, at Tips og Tricks netop er andeleshavernes Tips og Tricks. Hverken Andelsboligforeningen eller bestyrelsen har mulighed for at teste hver enkelt Tip og Trick. Derfor må evt. brug ske på andelshaverens eget ansvar. |
![]() Billede: Postkassecylinder med sidelukning.
|
De postkassecylindre vi har fået i forbindelse med udskiftningen af døre og vinduer - samt låsesystem - er for de fleste om ikke alles vedkommende forsynet med en tilholder til sidelukning. Hvis din poskassecylinder med nøglen i den position hvor den kan sættes i og tages ud ser ud som på billedet, er det tilfældet for dig. Du kan hente en ny tilholder hos formanden. |
![]() Billede: Bunden af postkassecylinderen med sidelukning.
|
Du skal fjerne den runde møtrik, der holder tilholderen på plads for at kunne skifte tilholder. Der sidder en lille tap, som kan trykkes ned med en spids genstand, hvorefter møtrikken kan drejes af. |
![]() Billede: Postkassecylinderen nu med ny tilholder.
|
Når du har fået møtrikken af, fjerner du den gamle tilholder og sætter den nye på. Bemærk at forskellen er, at på den gamle sidder der to små tappe i længderetningen, på den nye sidder tappene i bredderetningen. Bemærk: En opmærksom læser har gjort os opmærksom på at tilholderen på billedet vender forkert. Tilholderen skal bukke ned mod nøglehullet (som på det forrige billede). |
![]() Billede: Postkassecylinderen nu med toplukning.
|
Så er det bare at få skruet den runde møtrik på igen - den skal skrues helt ned men ikke for kraftigt, da det besværliggør oplåsningen af cylinderen. Herefter kan postkassecylinderen sættes i postkassen og spændes fast. Bemærk: En opmærksom læser har gjort os opmærksom på at tilholderen på billedet vender forkert. Tilholderen skal bukke ned mod nøglehullet (så er det man er glad for ansvarsfraskrivelsen!). |