Undgå frosne vandrørAnsvarsfraskrivelse: Vær opmærksom på, at Tips og Tricks netop er andeleshavernes Tips og Tricks. Hverken Andelsboligforeningen eller bestyrelsen har mulighed for at teste hver enkelt Tip og Trick. Derfor må evt. brug ske på andelshaverens eget ansvar. |
![]() Billede: Vandmåleren, indløbsrøret er til venster.
|
Natten mellem den 20. og 21. december 2010 nåede temperaturen nogle steder ned på -18 °C, hvilket betød at 2 andelshavere oplevede frosne vandrør. Vi fik dengang vores rådgiver fra malerprojektet til at kigge på den ene bolig, og han kom med nogle anbefalinger, der ikke kræver store indgreb i form af efterisolering. Problemet kan opstå hvor det kolde vand føres ind i boligen, altså før vandmåleren. Specielt boliger af type 3C og 4A (nr. 12-22 og 29-40) er udsatte, idet indføringen her sker i depotrummet ved entreen. Rådgiverens anbefaling er, at lade døren til depotrummet stå åben så varmen fra entreen kan nå ud i rummet, og at lade der være varme på radiatoren i entreen, også under en vinterferie. Hvis man har en fryser eller et køleskab i depotrummet giver det også meget varme idet disse afgiver en del varme i forbindelse med at de holder det indre frossent/køligt. Hvis man rejser bort i vinterhalvåret, så bed dem, der holder øje med boligen om også at holde øje med vandet efter kolde nætter, så vi undgår sprængte vandrør. |